Måske har du hørt, at nyskabelse indenfor et felt først opstår i det øjeblik, der kommer friske øjne på sagen? Så hvordan kan du se et problem fra nye vinkler, hvis du har siddet med det i mange år?
Vi mener, at ledere og medarbejdere er eksperterne i jeres virksomhed eller organisation, og at I derfor er de bedste til at løse problemerne. Men måske mangler I metoder, der hjælper jer til at se problemerne fra nye synsvinkler. Derfor har vi lavet Idédagen.
På dagen leverer Idébanden rammerne og de nødvendige kreative skub. Vi faciliterer idéprocessen. I har selv den dybe forståelse af problemerne og lader jer skubbe til at finde på nye ideer til at løse problemerne.
Et forløb for en Idédag ser typisk sådan her ud:
- I henvender jer til os med et problem eller en udfordring. Det kunne være ideer til: udvikling af et børnekulturhus. Et navn til et nyt firma. Ideer til at sælge et budskab eller til at tiltrække de rigtige medarbejdere.
- Vi mødes med jer, stiller spørgsmål og bliver i fællesskab enige om en formulering af problemet.
- Sammen planlægger vi, hvor og hvornår Idédagen skal foregå. Vi bliver også enige om varigheden, som kan være fra 3 timer til 3 dage.
- På selve dagen leder vi deltagerne gennem et inspirerende forløb med oplæg, præsentation af de bedste ideteknikker, gruppearbejde, ideudvikling etc.
- Til sidst samler vi idéerne i et idékatalog, som I fremover kan tage frem og vælge i.
- Vi kan eventuelt tage en opfølgende snak, hvor vi vender forløbet og hjælper jer med at vurdere de forskellige ideer.
Idédag er noget for dig, hvis du arbejder i en organisation eller virksomhed, hvor I har lyst til at sparke innovationsprocesserne i gang med et arrangement, som er skarpt, lærerigt og underholdende.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil i gang med det samme. Husk: En god idé kommer sjældent alene.