Kuppet
Hos Learnmark i Horsens arbejder de en del med innovation. Eleverne får undervisning og deltager også i Young Enterprise projektet. Efter aftale fik vi mulighed for at holde et eftermiddagsmøde, hvor vi fortalte om vores tilgang til idéudvikling og hvordan man kommer længere med en styret proces end fri leg. Emnet var Opfindsomhed og hvordan man gennem en struktureret tilgang kan øve sig og blive bedre til at finde på løsninger.
Planen
Når nu vi skulle ud at tale til folk, der til dagligt arbejder med idéudvikling (og så endda som undervisere) synes vi, det var nødvendigt at have noget nyt med. Det blev dels en gennemgang af arbejdet med TRIZ og USIT. En kompliceret og en forenklet model for løsning af tekniske problemer. TRIZ er udviklet af Genrich Altshuller og bygger på flere hundredtusinde patenter – han har identificeret nogle mønstre for, hvordan forskellige typer af tekniske problemer kan løses. USIT er en forsimpling. Begge kan der siges meget om, men vi lavede et crash course med formål om at skabe nysgerrighed. Og dels lavede vi en gennemgang af vores egen model, MADGET (oprindelig MIDGET), for hvordan man kan strukturere idéprocesser.
Vi skulle bruge
- Teorien
- En powerpoint
- En hvidløgspresser
- Gule sedler
- Kage
Selve dagen
Programmet var ambitiøst, men vi nåede det meste igennem. Ikke mindst takket være de engagerede deltagere, som pludselig sad på skolebænken. Det er et prisværdigt arbejde for at hjælpe vores unge til at tænke uden for boksen og tage ansvaret for at skabe noget af værdi og der var en frugtbar dialog frem og tilbage undervejs.
Desværre fik vi ingen billeder af arrangementet – vi blev simpelt hen så grebet af snakkene, at det glemt i kampens hede.